Bachmann strikker: 2014

tirsdag den 9. december 2014

Babybody

Fordi jeg er tilbageholdende med at poste et langt og tungt indlæg, som i øvrigt heller ikke er færdigt endnu, så kommer her et hængeparti mens jeg samler mod.

En babybody. Og det er faktisk det første sådan rigtigt brugbare jeg har strikket uden opskrift. Jeg har ikke nogen billeder fra processen men blot billeder af det færdige resultat. Min veninde Fríðgerð nævnte at datteren Martha var vokset fra den body hun havde. Det måtte jeg naturligvis reagere på.

Knapperne er ikke ens fordi jeg blot har brugt dem jeg havde liggende. Garnet er økologisk babyuld fra Marks & Kattens, jeg tror nok de er holdt op med at producere garn, men det kan måske fås nogle steder endnu. Ellers kan jeg anbefale siden yarnsub som nemt og enkelt angiver garnalternativer udfra 5 kriterier og den procentvise match.

Nedenfor et billede af bæreren og moderens fødder :)

Jeg ville enormt gerne have serveret jer en færdig opskrift. Men et kig i arkiverne viser at jeg stoppede nedskrivningen midt på den første og bagerste halvdel. Hvis det lykkes mig at genkalde hvad jeg har gjort og få det griflet ned med nogenlunde præcision. Så lover jeg at den kommer op på et senere tidspunkt. Hvis der altså er interesse for det?

Kh Helene

torsdag den 20. november 2014

Ærmestrik - gaaaaab...

Hvorfor pokker er ærmestrik så kedeligt? Ja ellers strømpestrik for den sags skyld? Er det pga. de små omgange der gør at pinderotation og det at holde styr på garnnøglerne (hvis man strikker 2 ad gangen) optager mere tid end selve strikningen eller er det de mange små afbrydelser det giver. I hvert fald synes jeg det er gabende kedeligt.

Men det behøver det vel ikke at være. Vel? :D

Det bliver dog lidt sjovere af at jeg strikker ærmer som formet til mine egne personlige, skæve arme. Således er det kun mig der kan passe trøjen når den engang bliver færdig. Men jeg kan nu alligevel ikke vente til de skal sættes sammen med kroppen og jeg kan begynde på raglanindtagningerne, som jeg jo er så betaget af.

Jeg har besluttet hvilken teknik der skal i spil denne gang. Strikkeprøve nedenfor :)

Det skal nok blive rigtig godt ;)

Kh Helene

søndag den 16. november 2014

Mandestrik

Så blev den lune og bløde mandetrøje til Mikkel færdig. På en kold og blæsende søndag. Udemærket planlagt. I dag kan man rigtig mærke at efteråret har fået fat. Men mon ikke vi klarer den igen i år. Særligt hvis vi husker varm påklædning.

Først et par tips: Da jeg skulle i gang med raglanindtagningerne på trøjen stod jeg ret så akut og manglede maskemarkører. Jeg har før med succes brugt ørestikker, men de var egentlig ikke så praktiske da det kom til stykket, for de skal hele tiden flyttes. Så fik jeg en lys idé. Hår elastikker, en mangelvare hos mange kvinder, det er jeg klar over, men jeg havde tilfældigvis en masse tynde og ubrugte elastikker liggende. Så fluks røg de på pindende som maskemarkører. Jeg holdt mig til en ørestikker som omgangsmarkør.

Det næste tip jeg vil dele med jer er den hjemmelavede tjekliste til ind- og udtagninger. Da jeg læste i opskriften blev det hurtigt klart for mig, at det vist ikke helt lod sig gøre at holde styr på systemet i hovedet. Derfor lavede jeg et afkrydsningsskema. Der er måske nogle af jer der har gjort det samme eller noget lignende for at holde styr på maskerne?

Lystigt satte jeg i gang og det har været en stor strikkefornøjelse. En af de helt store fordele ved raglan er at der næste ikke er noget sy-arbejde. Og hvis der er noget jeg synes er kedeligt, så er det at sy færdige dele sammen. Det slipper man stort set for med denne strikkeform. Der er et lille hul under hver arm der skal lukkes, det er det hele. Ren lir!

Så her er den så, den færdige bluse. Ærmerne var lidt kedelige at strikke, men det havde sikkert været mere kedeligt hvis jeg ikke havde brugt "magic loop" (se indlægget Glæde! for et link til en instruktionsvideo). Ellers har jeg ikke kedet mig på noget tidspunkt :)

Opskriften kan hentes gratis HER. Jeg har lavet halsen lidt tættere end i opskriften. Mikkel synes en "nedringet" hals var for fimset til ham. Det kan jeg sådan set kun give ham ret i. Han er MEGET mandig ;)

Den er bestemt ikke for lille, men det var nu heller ikke meningen. Mikkel er vant til at gå i store hættetrøjer, så kropsnært tøj ville være noget fremmed for ham.

Nej, den skal han nok blive glad for, tror I ikke?

Kh Helene

torsdag den 13. november 2014

Fremad Amager strik - interessekombination på et højere plan (II)

Nu til det blå/hvide strik. Det startede faktisk lidt umotiveret da jeg lagde billeder op af mit beskyttende strik på facebook, se indlægget Strik og beskyt. Fremad Amagers anfører kommenterede og spurgte om han kunne bestille sådan en til sin iPad - i blå og hvid selvfølgelig!

Jeg var på det tidspunkt stor fan af vævestrik teknikken nedenfor. Så jeg tænkte det var en sjov lille (op)gave til Mohammed Abdalas, om ikke kun fordi han er sød, så også for hans trofaste og langvarige tjeneste for klubben. I parentes kan nævnes at han er opvokset i Fremad Amager og at han for kort tid siden nåede kamp nummer 150 på førsteholdet.

Men selvom jeg holdt af teknikken, synes jeg alligevel den skulle have en ekstra "feature". Så lidt bogstaver og et ikke-tilfældigt nummer blev drysset hen over forsiden :)

Desværre gjorde det modellen strammere end tiltænkt og jeg måtte strikke sider på, men for at være helt ærlig så havde jeg ikke lige en iPad at måle efter så er meget usikker på om den overhovedet har den rigtige størrelse. Han har aldrig sagt noget - måske har han bare gjort som jeg foreslog og købt en iPad mini :)

Holdets forhenværende 1. målmand havde i dage, måneder og år plaget om jeg ikke nok ville strikke ham et plaid. Han er begyndt at føle sig gammel og taler næsten kun om majspibe, plaid og globusbar. Det er fint nok. Fred være med det. Et plaid skulle han have. Jeg havde lige lært mig selv at strikke dobbeltstrik og synes det kunne være sjovt (og varmt), at strikke et lille plaid med to modsatte sider.

I princippet kunne man sagtens strikke logoet ens på begge sider, men det kræver at tungen sidder lige i munden - hele tiden, og at tålmodigheden har uanede dybder. Det må blive en anden gang.

For et par uger siden blev det plaidet færdigt og det var tid til overrækningen. Skæbnen ville at vi alle den dag havde hovedet under armen og ingen havde tænkt på at medbringe tifo. Måske var det fordi vi om onsdagen havde mødt Brøndby IF på hjemmebane og simpelthen overgået os selv og andre hvad angår divionstifo. Se en video af vores store arbejde HER.

Derfor synes vi det var okay at holde en fridag på lægterne, når det nu ikke kunne være anderledes. Ogpå den positive side fik plaidet lov at "shine" på kanten af et meget beskedent kunstgræsanlæg i Gentofte, uden nogen konkurrenter.

En glad Kasper Vilfort modtog sit helt eget gammelmandsplaid efter kampen. Han har efterfølgende skrevet at han bruger det meget derhjemme (i lænestolen, ved siden af globusbaren og med majspiben), det er ligefrem for fint til kamp. Flotte ord synes jeg nok.

Og så til det nyeste påfund her fra i kategorien "Fremad Amager strik" eller "Blå/hvid strik" - sløjfen.

Den kan både bruges som hårpynt og som butterfly.

Og det vigtigste af det hele. Som afslutning på denne todelte historie om Fremad Amager giver jeg de to blå/hvide sløjfer herunder væk til to af jer der skriver en sjov historie i kommentarfeltet herunder.

Den ene er lavet til hårpynt (har et elastik fastmonteret) og den anden mangler bare en strikkesnor før den kan fungere som butterfly.

Sæt ild til tasterne og del din historie med mig!

Kh Helene

tirsdag den 11. november 2014

Fremad Amager strik - interessekombination på et højere plan (I)

Lokalfodbold, ja fodbold i det hele taget. Mange som kender mig (og også Mikkel) har udtrykt dyb forvirring overfor hvorfor vi pludselig var tilhængere af Fremad Amager. En lokal og historisk klub med en dramatisk fortid som nu spiller i 2. division, og som var nedrykningstruet da vi begyndte at følge med for 1,5 - 2 år siden, ja det var før Ole Bjur, John Faxe, Fremad Amager Elite osv. Om det var nedrykningsdramaet der for alvor fik mig ombord er meget plausibelt, men i bund og grund tror jeg forklaringen findes på et dybere plan.

Foto: Flemming Slabiak

Da jeg i 2007 flyttede til København blev det Ama'r og jeg har kun tilbragt fire måneder med bopæl udenfor København S siden da. Fire måneder som ikke bragte noget godt med sig udover menneskelig erfaring og det at jeg nu kan sige at jeg faktisk har afprøvet andre områder :)

Nå men, først var det Ingolfs Allé og nu er det Biens Allé. Begge i nærheden af Sundby Idrætspark og igennem årene er jeg gået forbi på søndagsture og har hørt livet inde bag de høje hække der omkranser hjemmebanen. Det tiltalte mig. Min første tur på stadion, jeg kan ikke huske præcis hvornår det var, men jeg havde besøg af en god veninde fra Aarhus, vi havde tømmermænd og hvad bedre end en pølse og en fadøl i sådan en situation. Det var en god oplevelse og i de efterfølgende år talte min storebror og jeg regelmæssigt om at en søskendeudflugt bestemt ikke ville være af vejen.

Foto: Flemming Slabiak

Så derfor tog vi os sammen i foråret 2013 og så Fremad Amager slå oprykningsfavoritterne fra Roskilde. Det var lidt en sensation eftersom Fremad Amager ikke havde vundet i ret så lang tid og lå med røven i vandskorpen. Det var som om tanken om en nedrykning til Danmarksserien var brænde på bålet og holdet samlede sig selv op og kæmpede sig igennem et hårdt nedrykningsdrama. Til den efterfølgende hjemmekamp tog Mikkel med og han var medrevet fra begyndelsen. Jeg havde en bekendt i fanklubben (De Blå/Hvide Engle) og før vi fik se os om var vi mindre dele af et større maskineri, kræfterne bag opbakningen til holdet.

Alle sejl blev sat til i slutspurten - og da der var gratis indgang i playoff kampen mod Kjellerup var vi tæt på 3000 tilskuere på stadion. Fremad Amager vandt (heldigvis) og lykken var ubeskrivelig. En medfan hviskede til mig: "Jeg tissede lige lidt i bukserne!" :)

Foto: Flemming Slabiak

Men hvad er så den dybere forklaring på hvorfor to relativt unge, som udgangspunkt, ikke fodboldinteresserede jyder pludselig bliver revet med ind i fanfællesskabet omkring en lille klub som Fremad Amager? Ja, måske er den ikke så dyb endda, men bare såre enkel. Lokalmiljø, det der får os til at føle os hjemme der hvor vi bor. Ama'rs provinsielle charme. Det at man mødes regelmæssigt med gode mennesker og arbejder sammen om et fælles projekt. Det at gadebilledet gradvist fyldes med stadig flere kendte ansigter og så det, at uanset hvor forskellige fansene i Fremad Amager end er, og her findes virkelig alle slags mennesker, så har vi i hvert fald én ting til fælles. Vores hold.

Så hvis du elsker det område du bor i og har lyst til at engagere dig mere end du i forvejen gør, så kan jeg kun anbefale at du opsøger den lokale fodboldklub. Det er ikke sikkert den kan måle sig med Fremad, men den er måske næsten lige så speciel :)

Foto: Flemming Slabiak

Anden del kommer til at handle om blå/hvid strik - det lover jeg. Men var nødt til at dele indlægget op i to dele da pennen løb af med mig og jeg ville skåne jer for foto-overload :)

Kh Helene

Her er min Pinterest profil

fredag den 7. november 2014

Heavy knitting - er du rådden skrot hvor er det fedt!

Det skete under Copenhell 2014. Mikkel havde været afsted en enkelt dag i 2013 og kunne slet ikke få armene ned over hvor fedt det var. Jeg har vist altid haft dødsmetal i mit liv, andres dødsmetal. Og måske var det netop derfor jeg i mange år var helt overbevist om at det ikke var noget for mig. Fordi jeg aldrig selv havde valgt det til, sådan kan jeg være umådelig stædig på nogle punkter.

Men den lille 3 dages metalfestival på Refshaleøen skulle alligevel have en chance, af flere årsager. Der ville være sindssygt mange mennesker jeg kender, Mikkels (og alle andres) varme anbefalinger, jeg havde af mærkelige årsager kunne lytte til metal i et stykke tid uden at få hovedpine og da vi også fik fint besøg fra Sønderjylland i anledningen skulle jeg dælme ikke gå glip af noget. Så jeg købte to billetter til Mikkel i fødselsdagsgave og så gik det løs.

Er I rådne hvor var det en fed oplevelse. Alt det som jeg har haft svært ved at føle til alle mulige andre koncerter mærkede jeg pludselig nu. Jeg blev glad og rolig, feststemt og jeg følte mig (MEGET) underholdt. Jeg vil ikke påstå at jeg kan differentiere imellem alle de undergenrer der efterhånden er opstået indenfor metal, men jeg kunne tydeligt mærke om der var død nok, eller ej.

Der er noget med tyngden og bunden i musikken der gør at kroppen falder til ro og på Amager Hospital eksperimenterer de faktisk med Rock'n'Roll som smertemedicin. Mine metalelskende venner vil sige at der er langt fra dødsmetal til The Beatles og The Who og hvem der ellers bliver nævnt i artiklen som lindrende navne. Men det er blevet mere alment kendt at det meste musik, og i særdeleshed tråd, har positive effekter på et depressionstruet sind.

Tråd er godt imod depression

Og jeg må bare bevidne at med den grad af lykke og kærlighed til omverdenen der er tilstede på Copenhell, så må der virkelig være noget om snakken. Det er 3 dages lykkerus for mange, og blev det også for mig.

Og nu tilbage til strik - under Copenhell boede vi fire mennesker i vores etværelses. Det var hyggeligt, meget faktisk og jeg følte mig godt tilpas. Det var fed død på anlægget, mest de navne vi skulle høre den pågældende dag, og jeg kunne sidde i min strikkestol og strikke mens vi alle blev klar til rejsen til Refshaleøen. Mikkel synes det var en sjov kombination med strik og dødsmetal og vi fandt på udtrykket "Heavy knitting". Det er vist heller ikke en kombination af aktiviteter der ligger lige for - umiddelbart, men jeg kunne mærke at jeg strikkede lidt hurtigere end normalt og jeg havde det godt imens. Alt var godt.

Nå men i går sad jeg så og skulle færdiggøre et halstørklæde. Det startede med én enkelt maske og udvidede sig til flere hundrede. Så de sidste pinde var lidt tunge, der manglede noget metal. Så jeg satte død på for fuld udblæsning og strikkede derud af. Fryd! Næste år må jeg have strikketøjet med til Refshaleøen :)

Nå men her til morgen ville jeg finde ud af om andre har tænkt det samme eller om udtrykket er blevet brugt før. Det virker ikke sådan. Jeg stødte på udtrykket "Heavy Metal Knitting" hvilket ledte mig videre til en fuldstændig fantastisk hjemmeside, Shredders Apparel, der sælger striksweatre med dødsmotiver. Den er klart et besøg værd.

Hold hornene i vejret, vi ses derude!

\m/ Helene

Her er min Pinterest profil

lørdag den 1. november 2014

Flersproget strik og knuder der kan løses

En professor fra kemi sagde engang til en forelæsning at kemi er et fremmedsprog. Det vil jeg give ham ret i og nu hvor jeg forhåbentlig snart (helst indenfor en 6 måneders tidsramme) springer ud som færdig med min uddannelse så er der gang i den helt store selvransagning. Har jeg lært nok? Kan jeg leve op til de forventninger jeg møder i den "virkelige" verden, fyldt med voksne jobs og voksne samtaler? Nej puha, den får ikke for lidt. Mange af jer kender det sikkert, revision af selvet trækker sgu tænder ud og nogengange må man bare tænke....

Og fuck det - det er egentlig også sagen uvedkommende, for jeg skal jo ikke skælve af frygt når der venter nye udfordringer forude. Det er okay hvis jeg gør - det er jeg langsomt ved at lære. Men jeg behøver det faktisk ikke.

Jeg fandt engang mig selv midt i en akut krise. Jeg mistede besindelsen overfor min chef i et job jeg havde til søs. Jeg arbejdede der fast og det var mit liv og min hverdag. Mit flip fik mig til at tænke ret så kraftigt over min situation og medførte at jeg i sidste ende sagde op og søgte ind på en videregående uddannelse. Fordi - jeg var rastløs, uudfordret, kedede mig, savnede udvikling og savnede at bruge mit hoved.

Hvorfor denne historie? Fordi den er helt afsindig vigtig for mig at huske på når jeg synes min uddannelse er for hård, for svær, for krævende, for stressende. Når jeg ønsker jeg havde valgt en nemmere og mere enkel uddannelse og en mere sikker og forudsigelig fremtidig jobsituation. Men, sådan valgte jeg jo ikke, og det er vigtigt at jeg husker på at det findes der nogle meget vigtige grunde til.

Da jeg begyndte at strikke var det også en udfordring. Der var MANGE ting jeg ikke havde styr på, men det fik jeg. En af de afgørende var forkortelser i strikkeopskrifter. Et nyt fremmedsprog, et hemmeligt (og praktisk) kodesprog! Sådan så jeg på det, og så lærte jeg det. Stille og roligt. Jeg påstår ikke jeg kan tyde enhver opskrift, men så er internettet en altid trofast støtte, det skal I vide. Internettet ved alt, så man kan klare sig selvom man har langtidshukommelse som en ukontrollerbar si med store uforklarlige huller :)

Forhåbentlig ved internettet også hvordan jeg skal hakke mig igennem det nyeste skud på stammen af udfordringer. En strikkeopskrift - med engelske forkortelser! Endnu en gang et helt nyt sprog. Jeg har købt opskriften HER på Ravelry og resultatet (i nye farver) skulle gerne blive sindssygt flot. Så jeg er sikker på missionen nok skal lykkes, med målet for øje.

Ja, det er et lille sidespring men en af de helt og aldeles lækre ting ved at strikke efter opskrifter. Målet forsvinder ikke ude af syne. Jeg gad godt vide om det nogensinde lykkes mig at slippe min egen kreativitet løs i strik. Om jeg for alvor kan slippe opskriften - ikke for evigt, men i perioder. Det kunne jeg godt tænke mig. Man har lov at drømme - ikke?

Kh Helene

fredag den 31. oktober 2014

En ønskeseddel du selv skal indfri

Jeg har et lidt mere alvorligt indlæg på bedding, men her til aften er jeg blevet inspireret af min kære svigerinde T, som blogger på tichtach.blogspot.dk. Lister, ja jeg har egentlig aldrig været specielt stor fan af lister. Fordi de forpligter og jeg er dårlig til alt for store forpligtelser, men jeg kan huske min første liste fra folkeskolen. Vi blev bedt om at skrive ned hvad de næste ti år at vores liv skulle gå med.

Jeg skrev noget i stil med:

- Efter folkeskolen vil jeg et år på efterskole.

- Derefter vil jeg tage en matematisk studentereksamen (ligesom storebror).

- Når jeg er blevet student vil jeg et år til Australien og redde babyskildpadder.

Ovenstående punkter har nok omtrent redegjort for et sted mellem 5 og 7 år, jeg kan nemlig ikke huske på hvilket klassetrin vi fik denne opgave men gætter på 7. klasse eller over. Men de er gået i opfyldelse, pånær det med babyskildpadderne. Det har jeg altid synes var lidt sjovt.

Anyhow, jeg tror også at der på listen stod noget med videre uddannelse, hus, hund, mand og børn. Men da alt undtagen "manden" (vi er ikke gift) lader vente på sig har jeg nok med vilje fortrængt dem lidt. Det var måske også nogle lidt for voksne drømme for en 13 årig og i øvrigt har jeg forlængst overskredet tidsrammen. Drømmene består naturligvis :)

For nogle år siden, 5 måske, snakkede jeg med min veninde F og hun fortalte hun havde skrevet en ønskeseddel til universet. Vi har altid sammen kunne finde fornuft i det lidt flippede. Det endte med at jeg lavede min egen liste som har været godt gemt i en VIGTIG mappe, men som i aftenens anledning er fundet frem igen.

Og sådan ser den så ud. Jeg tror faktisk det er tid til en ny liste. Sådan som jeg husker det var det altoverskyggende punkt på listen, kæresten. Ikke et punkt jeg oprigtigt troede ville gå i opfyldelse, men noget som jeg var nødt til at skrive på - nødt til at turde skrive på. Så det gjorde jeg.

Voksenlivet gør noget ved drømmene og mine ønsker på listen ovenfor var meget beskedne synes jeg, nu - ikke dengang. Dengang var det store sager og der var mest fokus på de menneskelige værdier, bortset fra den med alt tøjet naturligvis :)

Nu er kædereaktionen sat i gang, så hvis I har en eller flere historie(r) om lister, ønskesedler eller lignende og har lyst til at dele den eller dem, er I meget velkomne til at dele i kommentarerne nedenunder <3

Kh Helene

onsdag den 29. oktober 2014

Sæsonbetinget hukommelsestab

I går ramte det mig for alvor, nu er det snart vinter! Kl. 17.20 var der næsten mørkt og hele min krop skreg: "Du skal sove nu! Solen er gået ned". Men det gik jo ikke. Hvis jeg havde været teenager måske. Dengang kunne jeg snildt sove 14 timer i træk og rekorden ligger på 22 timer, uden at vågne en eneste gang! Men nu er jeg "voksen" og vågner nemmere, skal oftere på natpotten, madrassen er hårdere, M snorker. Ja, der er mange undskyldninger, men den primære er jo nok alderen, det må jeg hellere acceptere nu hvor jeg nærmer mig de 30 år.

Hmm, men hvorfor kommer efteråret og vinteren altid som et chok? Jeg har hørt det fra flere, i løbet af den lyse og lune sommer fortrylles vi alle af en lille fortrænger-alf, som sniger sig ind i vores krop og omstiller den cirkadiske rytme. Pludselig tror vi at lange dage er det normale, og vi overraskes hvert eneste efterår over hvor korte dagene egentlig er. Man skulle tro vi efterhånden havde lært det.

Jeg husker, at jeg engang har grinet sammen med min bedstefar over samme emne, for - det er egentlig ret utroligt hvor hurtigt vi glemmer.

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Om figuren illustrerer sommer- eller vinterrytme vil jeg lade den enkelte vurdere, måske illustrerer den bare tilpasset rytme. Vi er vel i en overgangsfase og når vi har vænnet os til den begrænsede mængde lys skal alt nok blive godt igen.

Det absolut bedste ved vinterkulden er muligheden for sne og en længerevarende grund til at blive inde og strikke :)

Men som min kære lillebror har pointeret flere gange, så lider vi generelt at vitamin D mangel i Skandinavien, så glem dem ikke! Særligt ikke hvis I, som jeg, har tendens til milde vinterdepressioner.

Kh Helene

mandag den 27. oktober 2014

Islandsk brudesjal - en større udfordring

Nu til et af de større projekter, en rigtig god strikkeudfordring, særlig for de systematiske, lettere matematiske og tælleelskende strikkere. Opskriften starter med omtrent 430 masker som langsommeligt bliver til 7. Det er et sjovt stykke arbejde og bestemt en strikkeoplevelse af de større.

Det islandske brudesjal.

Det startede med at jeg efter den kvadrerede cardigan, en rimelig enkel strikkeopgave, ville udfordre mig selv. Så jeg kiggede efter svære mønstre og faldt over dette.

Garnet er kitten mohair fra sandnes, og hvis man vil gøre det helt rigtigt skal man fugte sjalet og spænde det ud så det får en meget markeret figur. Men så perfektionistisk er jeg heldigvis ikke anlagt - trods alt.

Kort tid efter jeg var begyndt havde jeg besøg af min mor og hun fortalte en sjov historie.
I mors unge dage havde hun været på besøg hos sin storesøster i Kjøwenhavnstrup og tilfældet ville at de begge var i gang med at strikke et islandsk brudesjal til hver deres svigermor.

Derfor har min egen svigermor i dag fået det gule sjal. M og jeg dannede velkomstkomité i lufthavnen. Svigermor var netop hjemvendt fra Nepal og gruende for det danske efterår og kommende vinter. Så jeg tror det lune sjal faldt i god jord :)

Men ikke nok med det. Min mor gjorde mig også opmærksom på at hun også havde givet min mormor et sjal. Da mormor døde så fik jeg sjalet, jeg gemmer det i en skuffe og bruger det aldrig fordi det betyder meget for mig. Jeg havde bare ikke lige set detaljerne tilstrækkeligt an til selv at drage parallellen mellem de to sjaler. Nedenfor ser I det min mor dengang strikkede til min mormor (i sort) og ovenpå det jeg har givet min svigermor med hjem til Sønderjylland i dag.

Men det stopper ikke her, for nu har jeg også strikket et i en lækker grøn. Nærmest samme grønne som min mors øjne, så det kunne jo godt tænkes at det grønne sjal skulle ende med at slå sine folder i Nordjylland.

Opskriften på det islandske brudesjal kan købes flere forskellige steder. Jeg tror diagrammet er det samme uanset forhandleren idet opskriften er af ældre dato end de fleste butikker.

Jeg mente jeg fandt et par fejl i opskriften da jeg strikkede det første sjal, men ved anden gennemstrikning forholdt det sig lidt anderledes. Så det er muligt at jeg har kludret lidt i det begge gange eller én ad gangene. Men jeg synes ikke der er synlige fejl, så det går jo nok.

Jeg vil IKKE kalde det en begynderopgave, men vil samtidig tilføje at jeg som ikke særligt øvet strikker godt kunne komme igennem uden betydelige fejl. Så bare klø på!

Jeg har garn til at strikke to sjaler mere og jeg ved allerede godt hvem der skal have dem. Men jeg tror jeg gemmer dem til jeg igen mangler udfordringer og strikkeselvtillid :)

Har du nogensinde kæmpet med et svært mønster? Jeg modtager meget gerne inspiration!

Kh Helene

fredag den 24. oktober 2014

Stram i betrækket

Der er ikke noget som en opstrammende ansigtsmaske på en næsten 30 årig kvindes efterhånden løse ansigtshud.

Men kan det blive for stramt?

Det er sjovt i ti minutter, men jeg er også ret så glad for at jeg med en våd vaskeklud kan trylle mit naturlige og mere elastiske betræk frem igen. Det er ren magi!

Jeg foreslår at alle der overvejer opstrammende plastikkirurgi tager minimum én dag i en meget stram ansigtsmaske. Rynkefri og udtryksløs. Er det virkelig noget at stræbe efter?

Ikke for mig - det ligger fast.

I ønskes en god og slasket weekend!

Kh Helene

søndag den 19. oktober 2014

Smæk på hagen

Denne her hagesmæk synes jeg bare er super sød. Opskriften er nem at følge og kan findes i Susie Haumanns bog All You Knit Is Love. Glimrende slogan i øvrigt.

For det er sådan det er for mig, og sikkert også for mange andre strikkere. At strikke tager tid og jeg strikker ikke hvad som helst til hvem som helst. Jeg strikker af lyst og af kærlighed <3

Har du det ikke også sådan?

I dag har været en regnfuld søndag i København. Det kan ikke måle sig med ugens tilstande i Vendsyssel - min fødeegn. Men det har været konstant søndags-, inde- og hyggevejr.

For cirka en halv time siden åbenbarede der sig pludselig en af de smukkeste himler jeg har set. Den var meget flygtig, men jeg fik et billede med telefonen.

Billedet fanger ikke det fantastiske lys vi oplevede i lejligheden. Sikke en dejlig gave :)

Kh Helene

lørdag den 18. oktober 2014

Kvadreret cardigan

Lad mig lige begynde med at fastslå at alle indlæg for tiden omhandler projekter der er blevet til indenfor det seneste år. Det er ikke sådan at jeg strikker lynhurtigt. Det har taget sin tid :) Jeg skal nok råbe op, når opdateringen er komplet og vi taler mere nutidige projekter.

Nu - er det tid at fremvise en af de større. En jakke/cardigan i kvadreret tema og flere farver.

Opskriften er at finde gratis på nettet.

Kvadreret cardigan

Jeg har valgt en anden farvevariant af delight garnet, da jeg havde lyst til noget mere farve end de isblå nuancer i originalopskriften.

Opskriften er slet ikke kompliceret så længe man er gode venner med ind- og udtagninger, ret, vrang og farveskift.

Noget lettere svært er at begynde på forstykkerne, men der ligger en fin instruktionsvideo på nettet.

Start på forstykke

Her vil jeg dog tilføje at jeg fik et pænere resultat ved, at strikke en pind i delight før skiftet til alpaca i stedet for at skifte med det samme som der står i opskriften og som der vises i videoen. Da der skal samles masker op i undersiden af den første pind bliver der kun en smal farvestribe tilbage hvis man følger opskriften. Så, strik lige en ekstra pind for din egen skyld.

Nedenfor er et billede hvor du måske kan få øje på forskellen. Jeg fik nemlig først idéen da jeg var færdig med det ene forstykke og derfor for doven til at lave det hele om.

Det er meget muligt at forskellen kun er synlig for mig - kan du se det?

Et andet tip er at følge de monteringtips der bliver givet i opskriften når ærmerne skal sættes på. Det gjorde jeg ikke og det har givet lidt utilsigtet puf i ærmerne. Jeg ved bedre en anden gang. Men som min brors kæreste T siger "Vi kan alle bruge noget puf" :)

Her er den færdig! Farverne har vist fået et boost i en fotoredigeringsproces. De er lidt mere afdæmpede og lidt mindre neon i virkeligheden. Den er strikket i strørrelse L, dels fordi jeg godt kan lide stort og fordi jeg regnede med at den skulle bruges over andre former for overtøj.

Kh Bachmann

torsdag den 16. oktober 2014

Glæde!!

Det her projekt har jeg i særlig grad glædet mig til at fortælle jer om. En babyjakke med hætte. Opskriften ligger frit på Drops hjemmeside, men et tilhørende par bukser. Jeg har kun strikket jakken.

Babyjakke med hætte

Min førnævnte og daværende gravide veninde F bor på Nørrebro, så hvad mere passende end at give hende en hoodie i barnestørrelse. Én hoodie skal jo være den første :)

Da jeg satte i gang havde jeg aldrig før strikket noget med forstykker, rygstykker og ærmer. Det forstås at jeg var mere end almindelig spændt på om delene ville komme til at passe sammen. Hvis der er noget jeg kender fra mit studie så er det, at selvom man følger opskriften (fx i laboratoriet) så bliver udfaldet ikke altid som forventet. Jeg var spændt på om det samme gjaldt for strik.

Heldigvis er strikkeopskrifter mere nådige og hvis man opdager en fejl har man jo altid muligheden for at trævle op og begynde igen. Valg af knapper og størrelse derpå var en ny udfordring, men jeg fik heldigvis god støtte i strikkeshoppen.

Henover julen havde mor lært mig at bruge "magic loop". Altså at strikke to ensartede dele (sokker eller ærmer) på én rundpind samtidig, i stedet for den traditionelle metode med strømpepinde og hver del for sig. Jeg kunne ikke opspore nogen video hvor det illustreres hvordan man strikker to dele samtidig, men jeg vil gerne lære dig det hvis du har lyst. Grundpricippet for "magic loop" er at se her: Magic loop

Sådan blev ærmerne til. To klare fordele ved "magic loop" er

1) at man bliver færdig med begge dele samtidig
2) at det helt sikkert går hurtigere end på strømpepinde idet man ikke hele tide skal koncentrere sig om at ud- og indtagninger, mønstre mm. bliver ensartet på begge dele. Man husker blot hvilken del er den første, det man gør på den del, gøres også på den anden efterfølgende.

ENKELT!

Da babyhoodie blev færdig før baby, og eftersom hoodie var strikket i størrelsen 6-9 mdr og ikke til en nyfødt, kunne jeg ikke dy mig for at prøve den på én eller anden. M's Alf blev offer, og den passede faktisk fint!

Under ses det færdig resultat uden foret indhold.

Og endelig! Det billede jeg har glædet mig allermest til at vise jer. Martha - Nørrebropigen i sin første hoodie. May there be many more <3

Er hun ikke dejlig?!

Kh Bachmann

Hurtig instruktionsvideo til armstrik med glad musik

Maje hurtigt, maje sjovt og maje praktisk

Vi starter med det der efterhånden er blevet en klassiker for lettere utålmodige strikkere - hurtigt. Armstrik. Brug armene som pinde og noget rigtig tykt garn eller Zpagetti garn, som er fremstillet af stofrester. Tanken og idéen bag Zpagetti lyder meget miljøvenlig og ressourcebesparende, men jeg har ikke lavet det detektivarbejde der er påkrævet før jeg kan påstå at det er det.

Jeg blev meget bidt af armstrikning da jeg opdagede det og måtte straks i hobbyforetningen. Det er en sjov måde at strikke på og så går der (helt seriøst) ikke mere end 20 minutter før du har dig et kæmpe halstørklæde.

Det andet emne vedrører noget som er praktisk, på flere måder. Efter mine indledende strikkeøvelser hvor garnkøbene ikke var målrettet mod større projekter, men billigt bomuldsgarn fra supermarkedet. Sad jeg tilbage med en masse rester. Klude- og håndklædestrik er bestemt ikke mit eget påfund. De eneste karklude der findes hjemme hos mor er hjemmestrikkede, så det var helt naturligt at jeg fik lyst til at give det et skud.

Mønsteret er overhovedet heller ikke originalt, selvom jeg troede det til at begynde med. Skuffelsen var mellemstor da jeg fandt samme mønster i køkkenet hos far. Men det dræber heldigvis ikke hele glæden ved nu også at have hjemmestrik i køkkenet :)

Kludestrikning er vistnok også MEGET moderne i Norges land. Det samme gælder strik generelt. Modtog et tip i går omkring sidste års strikkemarathon på NRK2. Altså 12 timers strikning - direkte transmission. Er det ikke lige hvad hjertet begærer?

Sidste år kaldtes det Nasjonal Strikkekveld men om tv-fænomenet forekommer igen i år ved jeg ikke. Måske ved du mere end mig?

Kh Bachmann