Nu til et af de større projekter, en rigtig god strikkeudfordring, særlig for de systematiske, lettere matematiske og tælleelskende strikkere. Opskriften starter med omtrent 430 masker som langsommeligt bliver til 7. Det er et sjovt stykke arbejde og bestemt en strikkeoplevelse af de større.
Det islandske brudesjal.
Det startede med at jeg efter den kvadrerede cardigan, en rimelig enkel strikkeopgave, ville udfordre mig selv. Så jeg kiggede efter svære mønstre og faldt over dette.
Garnet er kitten mohair fra sandnes, og hvis man vil gøre det helt rigtigt skal man fugte sjalet og spænde det ud så det får en meget markeret figur. Men så perfektionistisk er jeg heldigvis ikke anlagt - trods alt.
Kort tid efter jeg var begyndt havde jeg besøg af min mor og hun fortalte en sjov historie.
I mors unge dage havde hun været på besøg hos sin storesøster i Kjøwenhavnstrup og tilfældet ville at de begge var i gang med at strikke et islandsk brudesjal til hver deres svigermor.
I mors unge dage havde hun været på besøg hos sin storesøster i Kjøwenhavnstrup og tilfældet ville at de begge var i gang med at strikke et islandsk brudesjal til hver deres svigermor.
Derfor har min egen svigermor i dag fået det gule sjal. M og jeg dannede velkomstkomité i lufthavnen. Svigermor var netop hjemvendt fra Nepal og gruende for det danske efterår og kommende vinter. Så jeg tror det lune sjal faldt i god jord :)
Men ikke nok med det. Min mor gjorde mig også opmærksom på at hun også havde givet min mormor et sjal. Da mormor døde så fik jeg sjalet, jeg gemmer det i en skuffe og bruger det aldrig fordi det betyder meget for mig. Jeg havde bare ikke lige set detaljerne tilstrækkeligt an til selv at drage parallellen mellem de to sjaler. Nedenfor ser I det min mor dengang strikkede til min mormor (i sort) og ovenpå det jeg har givet min svigermor med hjem til Sønderjylland i dag.
Men det stopper ikke her, for nu har jeg også strikket et i en lækker grøn. Nærmest samme grønne som min mors øjne, så det kunne jo godt tænkes at det grønne sjal skulle ende med at slå sine folder i Nordjylland.
Opskriften på det islandske brudesjal kan købes flere forskellige steder. Jeg tror diagrammet er det samme uanset forhandleren idet opskriften er af ældre dato end de fleste butikker.
Jeg mente jeg fandt et par fejl i opskriften da jeg strikkede det første sjal, men ved anden gennemstrikning forholdt det sig lidt anderledes. Så det er muligt at jeg har kludret lidt i det begge gange eller én ad gangene. Men jeg synes ikke der er synlige fejl, så det går jo nok.
Jeg vil IKKE kalde det en begynderopgave, men vil samtidig tilføje at jeg som ikke særligt øvet strikker godt kunne komme igennem uden betydelige fejl. Så bare klø på!
Jeg har garn til at strikke to sjaler mere og jeg ved allerede godt hvem der skal have dem. Men jeg tror jeg gemmer dem til jeg igen mangler udfordringer og strikkeselvtillid :)
Har du nogensinde kæmpet med et svært mønster? Jeg modtager meget gerne inspiration!
Har du nogensinde kæmpet med et svært mønster? Jeg modtager meget gerne inspiration!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar