I går ramte det mig for alvor, nu er det snart vinter! Kl. 17.20 var der næsten mørkt og hele min krop skreg: "Du skal sove nu! Solen er gået ned". Men det gik jo ikke. Hvis jeg havde været teenager måske. Dengang kunne jeg snildt sove 14 timer i træk og rekorden ligger på 22 timer, uden at vågne en eneste gang! Men nu er jeg "voksen" og vågner nemmere, skal oftere på natpotten, madrassen er hårdere, M snorker. Ja, der er mange undskyldninger, men den primære er jo nok alderen, det må jeg hellere acceptere nu hvor jeg nærmer mig de 30 år.
Hmm, men hvorfor kommer efteråret og vinteren altid som et chok? Jeg har hørt det fra flere, i løbet af den lyse og lune sommer fortrylles vi alle af en lille fortrænger-alf, som sniger sig ind i vores krop og omstiller den cirkadiske rytme. Pludselig tror vi at lange dage er det normale, og vi overraskes hvert eneste efterår over hvor korte dagene egentlig er. Man skulle tro vi efterhånden havde lært det.
Jeg husker, at jeg engang har grinet sammen med min bedstefar over samme emne, for - det er egentlig ret utroligt hvor hurtigt vi glemmer.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Om figuren illustrerer sommer- eller vinterrytme vil jeg lade den enkelte vurdere, måske illustrerer den bare tilpasset rytme. Vi er vel i en overgangsfase og når vi har vænnet os til den begrænsede mængde lys skal alt nok blive godt igen.
Det absolut bedste ved vinterkulden er muligheden for sne og en længerevarende grund til at blive inde og strikke :)
Det absolut bedste ved vinterkulden er muligheden for sne og en længerevarende grund til at blive inde og strikke :)
Men som min kære lillebror har pointeret flere gange, så lider vi generelt at vitamin D mangel i Skandinavien, så glem dem ikke! Særligt ikke hvis I, som jeg, har tendens til milde vinterdepressioner.
Jeg er VILD med, at du har fået et blog. Det kommer til at ændre dit liv, nærmest med garanti.
SvarSletOH, og jeg har hverken glemt den hæklede taske til dig, eller den strikkede cardigan til mig. Jeg er dog i mellemtiden kommet til at strikke mig en høstjakke-cardigan (fordi jeg lider af akut Jeg Vil Selv-syndrom, når det kommer til noget med garn). Men jeg er ret sikker på, at jeg lige pludselig falder over noget strik, som jeg bestemt ikke Kan Selv, og så kommer jeg til dig ;-)
Jeg er simpelthen også så spændt på hvad der venter af mulige oplevelser og der er det sørme rart at høre fra en erfaren blogger at der er godt i vente :)
SletJeg har heller ingenting glemt, men husker også at ét af grundvilkårene for aftalen var at vi selv skal sørge for garn. Så bærer vi selv en stor del af ansvaret for igangsættelsen af projektet :)
Du skal bare sige til hvis du får øje på noget. Ellers vil jeg selvfølgelig stadig gerne strikke cardigan'en hvis du alligevel ikke har nok i din høstjakke (tillykke med den - den er flot!). Hvis det hjælper så havde jeg alligevel tænkt at overlade monteringen til dig, da det er min hadebeskæftigelse og fordi du sikkert kan gøre det meget bedre end jeg.
Mit eget gør-det-selv-gen er også ret dominerende, men det omfatter bare ikke hækling. Hæklenålen ligger ikke lige så naturligt i hænderne på mig som strikkepindene. I must be born to knit :)