Det skete under Copenhell 2014. Mikkel havde været afsted en enkelt dag i 2013 og kunne slet ikke få armene ned over hvor fedt det var. Jeg har vist altid haft dødsmetal i mit liv, andres dødsmetal. Og måske var det netop derfor jeg i mange år var helt overbevist om at det ikke var noget for mig. Fordi jeg aldrig selv havde valgt det til, sådan kan jeg være umådelig stædig på nogle punkter.
Men den lille 3 dages metalfestival på Refshaleøen skulle alligevel have en chance, af flere årsager. Der ville være sindssygt mange mennesker jeg kender, Mikkels (og alle andres) varme anbefalinger, jeg havde af mærkelige årsager kunne lytte til metal i et stykke tid uden at få hovedpine og da vi også fik fint besøg fra Sønderjylland i anledningen skulle jeg dælme ikke gå glip af noget. Så jeg købte to billetter til Mikkel i fødselsdagsgave og så gik det løs.
Er I rådne hvor var det en fed oplevelse. Alt det som jeg har haft svært ved at føle til alle mulige andre koncerter mærkede jeg pludselig nu. Jeg blev glad og rolig, feststemt og jeg følte mig (MEGET) underholdt. Jeg vil ikke påstå at jeg kan differentiere imellem alle de undergenrer der efterhånden er opstået indenfor metal, men jeg kunne tydeligt mærke om der var død nok, eller ej.
Der er noget med tyngden og bunden i musikken der gør at kroppen falder til ro og på Amager Hospital eksperimenterer de faktisk med Rock'n'Roll som smertemedicin. Mine metalelskende venner vil sige at der er langt fra dødsmetal til The Beatles og The Who og hvem der ellers bliver nævnt i artiklen som lindrende navne. Men det er blevet mere alment kendt at det meste musik, og i særdeleshed tråd, har positive effekter på et depressionstruet sind.
Og jeg må bare bevidne at med den grad af lykke og kærlighed til omverdenen der er tilstede på Copenhell, så må der virkelig være noget om snakken. Det er 3 dages lykkerus for mange, og blev det også for mig.
Og nu tilbage til strik - under Copenhell boede vi fire mennesker i vores etværelses. Det var hyggeligt, meget faktisk og jeg følte mig godt tilpas. Det var fed død på anlægget, mest de navne vi skulle høre den pågældende dag, og jeg kunne sidde i min strikkestol og strikke mens vi alle blev klar til rejsen til Refshaleøen. Mikkel synes det var en sjov kombination med strik og dødsmetal og vi fandt på udtrykket "Heavy knitting". Det er vist heller ikke en kombination af aktiviteter der ligger lige for - umiddelbart, men jeg kunne mærke at jeg strikkede lidt hurtigere end normalt og jeg havde det godt imens. Alt var godt.
Nå men i går sad jeg så og skulle færdiggøre et halstørklæde. Det startede med én enkelt maske og udvidede sig til flere hundrede. Så de sidste pinde var lidt tunge, der manglede noget metal. Så jeg satte død på for fuld udblæsning og strikkede derud af. Fryd! Næste år må jeg have strikketøjet med til Refshaleøen :)
Nå men her til morgen ville jeg finde ud af om andre har tænkt det samme eller om udtrykket er blevet brugt før. Det virker ikke sådan. Jeg stødte på udtrykket "Heavy Metal Knitting" hvilket ledte mig videre til en fuldstændig fantastisk hjemmeside, Shredders Apparel, der sælger striksweatre med dødsmotiver. Den er klart et besøg værd.
Hold hornene i vejret, vi ses derude!
\m/ Helene
Ingen kommentarer:
Send en kommentar