Bachmann strikker: november 2014

Stik mig et like på Facebook

søndag den 16. november 2014

Mandestrik

Så blev den lune og bløde mandetrøje til Mikkel færdig. På en kold og blæsende søndag. Udemærket planlagt. I dag kan man rigtig mærke at efteråret har fået fat. Men mon ikke vi klarer den igen i år. Særligt hvis vi husker varm påklædning.

Først et par tips: Da jeg skulle i gang med raglanindtagningerne på trøjen stod jeg ret så akut og manglede maskemarkører. Jeg har før med succes brugt ørestikker, men de var egentlig ikke så praktiske da det kom til stykket, for de skal hele tiden flyttes. Så fik jeg en lys idé. Hår elastikker, en mangelvare hos mange kvinder, det er jeg klar over, men jeg havde tilfældigvis en masse tynde og ubrugte elastikker liggende. Så fluks røg de på pindende som maskemarkører. Jeg holdt mig til en ørestikker som omgangsmarkør.

Det næste tip jeg vil dele med jer er den hjemmelavede tjekliste til ind- og udtagninger. Da jeg læste i opskriften blev det hurtigt klart for mig, at det vist ikke helt lod sig gøre at holde styr på systemet i hovedet. Derfor lavede jeg et afkrydsningsskema. Der er måske nogle af jer der har gjort det samme eller noget lignende for at holde styr på maskerne?

Lystigt satte jeg i gang og det har været en stor strikkefornøjelse. En af de helt store fordele ved raglan er at der næste ikke er noget sy-arbejde. Og hvis der er noget jeg synes er kedeligt, så er det at sy færdige dele sammen. Det slipper man stort set for med denne strikkeform. Der er et lille hul under hver arm der skal lukkes, det er det hele. Ren lir!

Så her er den så, den færdige bluse. Ærmerne var lidt kedelige at strikke, men det havde sikkert været mere kedeligt hvis jeg ikke havde brugt "magic loop" (se indlægget Glæde! for et link til en instruktionsvideo). Ellers har jeg ikke kedet mig på noget tidspunkt :)

Opskriften kan hentes gratis HER. Jeg har lavet halsen lidt tættere end i opskriften. Mikkel synes en "nedringet" hals var for fimset til ham. Det kan jeg sådan set kun give ham ret i. Han er MEGET mandig ;)

Den er bestemt ikke for lille, men det var nu heller ikke meningen. Mikkel er vant til at gå i store hættetrøjer, så kropsnært tøj ville være noget fremmed for ham.

Nej, den skal han nok blive glad for, tror I ikke?

Kh Helene

Stik mig et like på Facebook

torsdag den 13. november 2014

Fremad Amager strik - interessekombination på et højere plan (II)

Nu til det blå/hvide strik. Det startede faktisk lidt umotiveret da jeg lagde billeder op af mit beskyttende strik på facebook, se indlægget Strik og beskyt. Fremad Amagers anfører kommenterede og spurgte om han kunne bestille sådan en til sin iPad - i blå og hvid selvfølgelig!

Jeg var på det tidspunkt stor fan af vævestrik teknikken nedenfor. Så jeg tænkte det var en sjov lille (op)gave til Mohammed Abdalas, om ikke kun fordi han er sød, så også for hans trofaste og langvarige tjeneste for klubben. I parentes kan nævnes at han er opvokset i Fremad Amager og at han for kort tid siden nåede kamp nummer 150 på førsteholdet.

Men selvom jeg holdt af teknikken, synes jeg alligevel den skulle have en ekstra "feature". Så lidt bogstaver og et ikke-tilfældigt nummer blev drysset hen over forsiden :)

Desværre gjorde det modellen strammere end tiltænkt og jeg måtte strikke sider på, men for at være helt ærlig så havde jeg ikke lige en iPad at måle efter så er meget usikker på om den overhovedet har den rigtige størrelse. Han har aldrig sagt noget - måske har han bare gjort som jeg foreslog og købt en iPad mini :)

Holdets forhenværende 1. målmand havde i dage, måneder og år plaget om jeg ikke nok ville strikke ham et plaid. Han er begyndt at føle sig gammel og taler næsten kun om majspibe, plaid og globusbar. Det er fint nok. Fred være med det. Et plaid skulle han have. Jeg havde lige lært mig selv at strikke dobbeltstrik og synes det kunne være sjovt (og varmt), at strikke et lille plaid med to modsatte sider.

I princippet kunne man sagtens strikke logoet ens på begge sider, men det kræver at tungen sidder lige i munden - hele tiden, og at tålmodigheden har uanede dybder. Det må blive en anden gang.

For et par uger siden blev det plaidet færdigt og det var tid til overrækningen. Skæbnen ville at vi alle den dag havde hovedet under armen og ingen havde tænkt på at medbringe tifo. Måske var det fordi vi om onsdagen havde mødt Brøndby IF på hjemmebane og simpelthen overgået os selv og andre hvad angår divionstifo. Se en video af vores store arbejde HER.

Derfor synes vi det var okay at holde en fridag på lægterne, når det nu ikke kunne være anderledes. Ogpå den positive side fik plaidet lov at "shine" på kanten af et meget beskedent kunstgræsanlæg i Gentofte, uden nogen konkurrenter.

En glad Kasper Vilfort modtog sit helt eget gammelmandsplaid efter kampen. Han har efterfølgende skrevet at han bruger det meget derhjemme (i lænestolen, ved siden af globusbaren og med majspiben), det er ligefrem for fint til kamp. Flotte ord synes jeg nok.

Og så til det nyeste påfund her fra i kategorien "Fremad Amager strik" eller "Blå/hvid strik" - sløjfen.

Den kan både bruges som hårpynt og som butterfly.

Og det vigtigste af det hele. Som afslutning på denne todelte historie om Fremad Amager giver jeg de to blå/hvide sløjfer herunder væk til to af jer der skriver en sjov historie i kommentarfeltet herunder.

Den ene er lavet til hårpynt (har et elastik fastmonteret) og den anden mangler bare en strikkesnor før den kan fungere som butterfly.

Sæt ild til tasterne og del din historie med mig!

Kh Helene

tirsdag den 11. november 2014

Fremad Amager strik - interessekombination på et højere plan (I)

Lokalfodbold, ja fodbold i det hele taget. Mange som kender mig (og også Mikkel) har udtrykt dyb forvirring overfor hvorfor vi pludselig var tilhængere af Fremad Amager. En lokal og historisk klub med en dramatisk fortid som nu spiller i 2. division, og som var nedrykningstruet da vi begyndte at følge med for 1,5 - 2 år siden, ja det var før Ole Bjur, John Faxe, Fremad Amager Elite osv. Om det var nedrykningsdramaet der for alvor fik mig ombord er meget plausibelt, men i bund og grund tror jeg forklaringen findes på et dybere plan.

Foto: Flemming Slabiak

Da jeg i 2007 flyttede til København blev det Ama'r og jeg har kun tilbragt fire måneder med bopæl udenfor København S siden da. Fire måneder som ikke bragte noget godt med sig udover menneskelig erfaring og det at jeg nu kan sige at jeg faktisk har afprøvet andre områder :)

Nå men, først var det Ingolfs Allé og nu er det Biens Allé. Begge i nærheden af Sundby Idrætspark og igennem årene er jeg gået forbi på søndagsture og har hørt livet inde bag de høje hække der omkranser hjemmebanen. Det tiltalte mig. Min første tur på stadion, jeg kan ikke huske præcis hvornår det var, men jeg havde besøg af en god veninde fra Aarhus, vi havde tømmermænd og hvad bedre end en pølse og en fadøl i sådan en situation. Det var en god oplevelse og i de efterfølgende år talte min storebror og jeg regelmæssigt om at en søskendeudflugt bestemt ikke ville være af vejen.

Foto: Flemming Slabiak

Så derfor tog vi os sammen i foråret 2013 og så Fremad Amager slå oprykningsfavoritterne fra Roskilde. Det var lidt en sensation eftersom Fremad Amager ikke havde vundet i ret så lang tid og lå med røven i vandskorpen. Det var som om tanken om en nedrykning til Danmarksserien var brænde på bålet og holdet samlede sig selv op og kæmpede sig igennem et hårdt nedrykningsdrama. Til den efterfølgende hjemmekamp tog Mikkel med og han var medrevet fra begyndelsen. Jeg havde en bekendt i fanklubben (De Blå/Hvide Engle) og før vi fik se os om var vi mindre dele af et større maskineri, kræfterne bag opbakningen til holdet.

Alle sejl blev sat til i slutspurten - og da der var gratis indgang i playoff kampen mod Kjellerup var vi tæt på 3000 tilskuere på stadion. Fremad Amager vandt (heldigvis) og lykken var ubeskrivelig. En medfan hviskede til mig: "Jeg tissede lige lidt i bukserne!" :)

Foto: Flemming Slabiak

Men hvad er så den dybere forklaring på hvorfor to relativt unge, som udgangspunkt, ikke fodboldinteresserede jyder pludselig bliver revet med ind i fanfællesskabet omkring en lille klub som Fremad Amager? Ja, måske er den ikke så dyb endda, men bare såre enkel. Lokalmiljø, det der får os til at føle os hjemme der hvor vi bor. Ama'rs provinsielle charme. Det at man mødes regelmæssigt med gode mennesker og arbejder sammen om et fælles projekt. Det at gadebilledet gradvist fyldes med stadig flere kendte ansigter og så det, at uanset hvor forskellige fansene i Fremad Amager end er, og her findes virkelig alle slags mennesker, så har vi i hvert fald én ting til fælles. Vores hold.

Så hvis du elsker det område du bor i og har lyst til at engagere dig mere end du i forvejen gør, så kan jeg kun anbefale at du opsøger den lokale fodboldklub. Det er ikke sikkert den kan måle sig med Fremad, men den er måske næsten lige så speciel :)

Foto: Flemming Slabiak

Anden del kommer til at handle om blå/hvid strik - det lover jeg. Men var nødt til at dele indlægget op i to dele da pennen løb af med mig og jeg ville skåne jer for foto-overload :)

Kh Helene

Her er min Pinterest profil

fredag den 7. november 2014

Heavy knitting - er du rådden skrot hvor er det fedt!

Det skete under Copenhell 2014. Mikkel havde været afsted en enkelt dag i 2013 og kunne slet ikke få armene ned over hvor fedt det var. Jeg har vist altid haft dødsmetal i mit liv, andres dødsmetal. Og måske var det netop derfor jeg i mange år var helt overbevist om at det ikke var noget for mig. Fordi jeg aldrig selv havde valgt det til, sådan kan jeg være umådelig stædig på nogle punkter.

Men den lille 3 dages metalfestival på Refshaleøen skulle alligevel have en chance, af flere årsager. Der ville være sindssygt mange mennesker jeg kender, Mikkels (og alle andres) varme anbefalinger, jeg havde af mærkelige årsager kunne lytte til metal i et stykke tid uden at få hovedpine og da vi også fik fint besøg fra Sønderjylland i anledningen skulle jeg dælme ikke gå glip af noget. Så jeg købte to billetter til Mikkel i fødselsdagsgave og så gik det løs.

Er I rådne hvor var det en fed oplevelse. Alt det som jeg har haft svært ved at føle til alle mulige andre koncerter mærkede jeg pludselig nu. Jeg blev glad og rolig, feststemt og jeg følte mig (MEGET) underholdt. Jeg vil ikke påstå at jeg kan differentiere imellem alle de undergenrer der efterhånden er opstået indenfor metal, men jeg kunne tydeligt mærke om der var død nok, eller ej.

Der er noget med tyngden og bunden i musikken der gør at kroppen falder til ro og på Amager Hospital eksperimenterer de faktisk med Rock'n'Roll som smertemedicin. Mine metalelskende venner vil sige at der er langt fra dødsmetal til The Beatles og The Who og hvem der ellers bliver nævnt i artiklen som lindrende navne. Men det er blevet mere alment kendt at det meste musik, og i særdeleshed tråd, har positive effekter på et depressionstruet sind.

Tråd er godt imod depression

Og jeg må bare bevidne at med den grad af lykke og kærlighed til omverdenen der er tilstede på Copenhell, så må der virkelig være noget om snakken. Det er 3 dages lykkerus for mange, og blev det også for mig.

Og nu tilbage til strik - under Copenhell boede vi fire mennesker i vores etværelses. Det var hyggeligt, meget faktisk og jeg følte mig godt tilpas. Det var fed død på anlægget, mest de navne vi skulle høre den pågældende dag, og jeg kunne sidde i min strikkestol og strikke mens vi alle blev klar til rejsen til Refshaleøen. Mikkel synes det var en sjov kombination med strik og dødsmetal og vi fandt på udtrykket "Heavy knitting". Det er vist heller ikke en kombination af aktiviteter der ligger lige for - umiddelbart, men jeg kunne mærke at jeg strikkede lidt hurtigere end normalt og jeg havde det godt imens. Alt var godt.

Nå men i går sad jeg så og skulle færdiggøre et halstørklæde. Det startede med én enkelt maske og udvidede sig til flere hundrede. Så de sidste pinde var lidt tunge, der manglede noget metal. Så jeg satte død på for fuld udblæsning og strikkede derud af. Fryd! Næste år må jeg have strikketøjet med til Refshaleøen :)

Nå men her til morgen ville jeg finde ud af om andre har tænkt det samme eller om udtrykket er blevet brugt før. Det virker ikke sådan. Jeg stødte på udtrykket "Heavy Metal Knitting" hvilket ledte mig videre til en fuldstændig fantastisk hjemmeside, Shredders Apparel, der sælger striksweatre med dødsmotiver. Den er klart et besøg værd.

Hold hornene i vejret, vi ses derude!

\m/ Helene

Her er min Pinterest profil

lørdag den 1. november 2014

Flersproget strik og knuder der kan løses

En professor fra kemi sagde engang til en forelæsning at kemi er et fremmedsprog. Det vil jeg give ham ret i og nu hvor jeg forhåbentlig snart (helst indenfor en 6 måneders tidsramme) springer ud som færdig med min uddannelse så er der gang i den helt store selvransagning. Har jeg lært nok? Kan jeg leve op til de forventninger jeg møder i den "virkelige" verden, fyldt med voksne jobs og voksne samtaler? Nej puha, den får ikke for lidt. Mange af jer kender det sikkert, revision af selvet trækker sgu tænder ud og nogengange må man bare tænke....

Og fuck det - det er egentlig også sagen uvedkommende, for jeg skal jo ikke skælve af frygt når der venter nye udfordringer forude. Det er okay hvis jeg gør - det er jeg langsomt ved at lære. Men jeg behøver det faktisk ikke.

Jeg fandt engang mig selv midt i en akut krise. Jeg mistede besindelsen overfor min chef i et job jeg havde til søs. Jeg arbejdede der fast og det var mit liv og min hverdag. Mit flip fik mig til at tænke ret så kraftigt over min situation og medførte at jeg i sidste ende sagde op og søgte ind på en videregående uddannelse. Fordi - jeg var rastløs, uudfordret, kedede mig, savnede udvikling og savnede at bruge mit hoved.

Hvorfor denne historie? Fordi den er helt afsindig vigtig for mig at huske på når jeg synes min uddannelse er for hård, for svær, for krævende, for stressende. Når jeg ønsker jeg havde valgt en nemmere og mere enkel uddannelse og en mere sikker og forudsigelig fremtidig jobsituation. Men, sådan valgte jeg jo ikke, og det er vigtigt at jeg husker på at det findes der nogle meget vigtige grunde til.

Da jeg begyndte at strikke var det også en udfordring. Der var MANGE ting jeg ikke havde styr på, men det fik jeg. En af de afgørende var forkortelser i strikkeopskrifter. Et nyt fremmedsprog, et hemmeligt (og praktisk) kodesprog! Sådan så jeg på det, og så lærte jeg det. Stille og roligt. Jeg påstår ikke jeg kan tyde enhver opskrift, men så er internettet en altid trofast støtte, det skal I vide. Internettet ved alt, så man kan klare sig selvom man har langtidshukommelse som en ukontrollerbar si med store uforklarlige huller :)

Forhåbentlig ved internettet også hvordan jeg skal hakke mig igennem det nyeste skud på stammen af udfordringer. En strikkeopskrift - med engelske forkortelser! Endnu en gang et helt nyt sprog. Jeg har købt opskriften HER på Ravelry og resultatet (i nye farver) skulle gerne blive sindssygt flot. Så jeg er sikker på missionen nok skal lykkes, med målet for øje.

Ja, det er et lille sidespring men en af de helt og aldeles lækre ting ved at strikke efter opskrifter. Målet forsvinder ikke ude af syne. Jeg gad godt vide om det nogensinde lykkes mig at slippe min egen kreativitet løs i strik. Om jeg for alvor kan slippe opskriften - ikke for evigt, men i perioder. Det kunne jeg godt tænke mig. Man har lov at drømme - ikke?

Kh Helene