Stort tillykke til mig!
mandag den 17. august 2015
75 kr very well spent
Hammock knitting bliver fremover en mere regelmæssig begivenhed for mit vedkommende. I hvert fald så længe vejret er godt. Har i dag erhvervet en hængekøje for den sølle sum af 75 kr og den klæder altanen virkelig godt!
Swealfie og "boobgrabbing bastard"
Her kommer en lille og meget forsinket historie om en misundelsesfølelse som blev til en dejlig og blød sweater.
Måske har du selv prøvet det, du strikker en trøje til din mand eller kæreste og pludselig finder du ud af at du ved hver lejlighed selv ser dit snit og trækker den over hovedet. Når han ikke er hjemme eller når han ikke lige bruger den selv. Det skete for mig med den trøje jeg skrev om i indlægget Mandestrik. Det er i øvrigt også den trøje jeg arbejder med i gif'en til højre betitlet "Lænestolsstrik". Kort historie lang så jeg mig derfor nødsaget til at lave en tilsvarende trøje til mig selv :)
I Drops Merino Ekstra Fine (gråblå 23 tror jeg nok) var retningslinierne klare nok. Jeg ville følge fremgangsmåden fra trøjen til Mikkel men variere toppen lidt til den feminine side. Den skulle også være mindre, hvilket jeg måske nok lidt har fortrudt senere hen. Det mest dejlige ved at gå rundt i Mikkels trøje var jo nok, at den lagde sig som en kjole eller et telt omkring min krop. Vildt hyggeligt! Og ja, jeg overdriver lidt. Jeg er ikke miniature og Mikkel er ikke kæmpe, men måske kan I sætte jer ind i følelsen alligevel.
Raglanindtagningerne og vævestriksmønsteret fandt jeg inspiration til ved at søge rundt på nettet. Indtagningerne var simple at lave og fremstår ret så elegante, hvis jeg selv skal sige det :)
Systemet kører over 3 masker: vr, r, vr. Indtagningerne sker ved sammenstrikning i vrangmaskerne efter raglanrutinen og på hver anden omgang strikkes retmasken ikke, men tages løst ret af med tråden foran arbejdet.
En anden detaljevariation var brugen af i-cord til at lukke af i halsen. Rib kan jo godt give sig og komme til at flagre lidt, men i-cord bliver hvor den er. Det kan jeg godt lide :)
Sidenhen har jeg faktisk trevlet bunden op igen. Dels fordi jeg synes trøjen var for lang og dels fordi jeg gerne ville afslutte med i-cord i bunden også. Det er en lidt langsommelig teknik, men jeg synes den giver et rigtig flot finish!
Som et lille eksperiment forsøgte jeg mig med en matchende ring af restgarnet. Her kan man jo sagtens improvisere alt efter hvor meget garn der er tilovers. Måske kan der blive til et sæt pulsvarmere, hvis man er til den slags. Jeg personligt har en ret høj egentemperatur hvilket gør pulsvarmere overflødige.
Jeg håber at jeg kan skrue lidt op for tasteffektiviteten i den nærmeste fremtid, og så ønsker jeg mig at blive bedre til at tage notater simultant med arbejdets gang :)
Kh Helene
fredag den 17. april 2015
Long time - no blog
Jeg vil gerne starte med at undskylde overfor eventuelle hungrende læsere (er I der? :) ) at der er gået så afsindigt lang tid siden sidste indlæg. Jeg har en del små og store strikkeprojekter som jeg ikke har fået beskrevet, jeg var bagud i forvejen og endnu mere nu. Det er nok værst for mig selv, for pludselig har jeg jo nok glemt detaljerne og så bliver processen endnu sværere.
Kan se der er gået mere end 4 måneder siden sidst og det er selvfølgelig ikke helt optimalt.
Til gengæld har jeg færdiggjort min uddannelse i mellemtiden og kan nu tituleres cand.scient., det er ret vildt synes jeg. I seks et halvt år har jeg nu haft snuden begravet i bøger, kemi- og biologiopgaver og laboratorieeksperimenter, men har ikke overvejet hvad der skulle ske når jeg blev færdig med det. Måske turde jeg ikke tro på at jeg nogensinde ville blive færdig, men det blev jeg - heldigvis. Og det var tiltrængt. Havde helt glemt hvor smuk ønskeøen Amager er på en slingrende cykel klokken 7 om morgenen :)
Det væltede også ind med lykønskninger, hvilket kom lidt bag på mig men de varmede selvfølgelig hver og én og de smukke buketter og søde ord pynter stadig 8 dage senere.
Det væltede også ind med lykønskninger, hvilket kom lidt bag på mig men de varmede selvfølgelig hver og én og de smukke buketter og søde ord pynter stadig 8 dage senere.
Det er faktisk en lettelse at være færdig. Min hjerne tror stadig der er en masse ting jeg skal have gjort. Opgaver der mangler, er blevet udskudt og undgået. Men jeg må trøste den hver gang med beskeden: "Du skal ingenting, nu har du fortjent en slapper".
Selvfølgelig gå tankerne på job og på fremtiden og nok også mere end før, men det er forår og jeg forholder mig overvejende optimistisk.
Jeg vil godt love at der kommer mange flere indlæg i nærmeste fremtid. I mellemtiden kan jeg introducere et nyt strikkebegreb - hammock knitting. En meget afslappet strikkestil som klart kan anbefales, og sikkert endnu mere hvis det lykkes dig at finde en udendørs hængekøje når vejret bliver bedre.
onsdag den 7. januar 2015
Et evighedsprojekt blev skrottet og forvandlet til.......
... min første sweater strikket uden opskrift! Den er ikke vild eller smuk for den sags skyld. Men den er i økologisk uld, dejlig varm og det var en speciel proces for mig, netop fordi det var i "frit fald".
Først får I et billede af det nye og det gamle projekt sammen. Ja, altså jeg har været evigheder om at nå så langt som I kan se på den gamle sweater. Lige så stille gik det op for mig at siden jeg ikke havde mere travlt med at blive færdig, så kunne jeg lige så godt bruge garnet til noget andet.
Optrævlingen gik heldigvis glat, udover et par vanskeligheder i starten. Uld er bare noget filtret stads og det havde haft lidt tid til at sætte sig.
Med i mine overvejelser gik også valg af raglan. Blev ret vild med den I ser nedenfor. Så vild faktisk at den er kommet på to sweatre yderligere sidenhen. Kors hvor er jeg bagud med at opdatere herinde :)
Næsten færdig!
Færdig!
Jeg afprøvede "jogless stripes" teknikken, men der blev desværre en spænding i arbejdet henover ryggen. Måske forsvinder den med tiden, men næste gang jeg skal strikke en sweater i striber tror jeg alligevel jeg vil foretrække almindeligt farveskift under det ene af ærmerne.
Min uerfarenhed med raglanindtagninger uden rettesnor gav desværre også nogle buler ved kravebenet. Nu har jeg lært at man er nødt til at indtage jævnt fordelt og ikke starte, stoppe og så starte igen. Ja, det er måske indlysende for mange, men jeg kørte altså lige en frisk "learning by doing" stil i forbindelse med denne her trøje :D
Har du været på dybt vand for nyligt?
Kh Helene
Abonner på:
Opslag (Atom)